Windows 11 er styresystemet, der bringer dig tættere på de ting du holder af og som betyder noget for dig i din hverdag. Windows 11 har fokus på at maksimere din produktivitet gennem et naturligt og intuitivt arbejdsmiljø, hvor der er plads til både seriøsitet, multitasking og sjov.
Systemmæssigt minder det meget om Windows 10, har samme kraft og sikkerhed, men designmæssigt tilbyder Windows 11 et nyt og opdateret design samt nye muligheder for apps, værktøjer og lyde.
Funktioner du kan glæde dig til:
Fastgør Layouts
Windows 11 har fået en overhaling på designet. Styresystemet tilbyder dig nu mulighed for at placere dine åbne programmer og apps gennem den såkaldte ”Fastgør Layout” funktion. Her kan du vælge forskellige layouts til din skærm og placere åbne programmer som du ønsker for mere multitasking. Ydermere vil Windows nu huske dit layout, så du kan fortsætte i præcis mønster, du afsluttede i.
Widgets
Hold dig opdateret og tilpas din strøm af indsigter med forskellige widgets. Med Windows 11 bliver det muligt at tilgå dine valgte widgets direkte fra din proceslinje. Med et enkelt blik får du således overblik over vejr, trafik, nyheder, To-Do lister og meget mere.
Teams Integration
Teams får med Windows 11 et facelift og vil fremover minde mere om Apples Facetime. I det nye system vil du have adgang til Teams direkte fra din proceslinje og det vil blive nemmere at starte videokonferencer, sende beskeder, m.m., med få klik.
Android Apps
Microsoft har teamet op med Amazon om at bringe Android apps til Microsoft Store – uden om Google Play Store. Så hvis du er android bruger, får du nu også adgang til mange af dine yndlingsapps direkte fra din PC.
Én årlig opdatering
Synes du også det er frustrerende at skulle opdatere din PC i tide og utide? Microsoft har hørt dine – og mange andres – bønner og har besluttet at samle opdateringer i én årlig opdatering. Det betyder, at du kan arbejde trygt på din computer uden at bekymre dig om en eventuel opdatering, der forstyrrer dig i dit arbejde. Derudover vil virksomheder og institutioner få 36 måneders support, mens privatbrugere (Home og Pro) vil få 24 måneder.
Opgradér gratis, hvis du har en aktiv licens til Windows 10
Ligesom da Windows 10 kom ud, tilbyder Microsoft brugere heraf muligheden for at opgradere gratis til Windows 11. Det kræver blot, at du har en aktiv licens og at din PC lever op til kravene. Oplever du, at det nye system alligevel ikke er noget for dig, har du 10 dage til at rulle opgraderingen tilbage til Windows 10.
Skal du springe på Windows 11 så snart det bliver tilgængeligt?
Det kommer an på din nuværende hardware. Hvis du vil opgradere til Windows 11 på din nuværende computer, kan det være en god idé lige at læse Microsofts krav til hardware og tjekke om din enhed lever op til disse. Systemets helt særlige krav betyder for mange, at deres nuværende udstyr ikke kan håndtere det nye operative system. Det kan derfor blive nødvendigt at beholde de ældre styresystemer eller købe en ny computer, hvor Windows 11 kan være forhåndsinstalleret eller som lever op til kravene.
Hvad hvis din PC ikke lever op til kravene?
Så kan du fortsat trygt bruge Windows 10. Som det ser ud nu, planlægger Microsoft at fortsætte supporteringen af Windows 10 frem til d. 14. oktober 2025. Du kan derfor sagtens fortsætte med det nuværende system, hvis din PC ikke lever op til kravene eller du blot ikke ønsker at skifte system, når du får muligheden.
Microsoft har endnu ikke specificeret en endelig dato for, hvornår de begynder udrulningen af Windows 11. PC’er med Windows 11 forudinstalleret forventes tilgængelige senere på året, mens udrulningen af opgradering fra Windows 10 (som lever op til minimumhardwarekravene) forventes færdigt primo 2022.